Udtalelser om Østervang

Udtalelser omkring Østervang fra tidligere børn/unge:

 

Pige 20 år nystartet detailelev, har boet på Østervang i 1½ år

Jeg kommer tit på besøg, selvom det er næsten 3 år siden jeg flyttede fra Østervang, fordi jeg godt lide at være her, det giver mig en indre ro at komme her.
Da jeg flyttede ind på Østervang troede jeg, at jeg vidste bedst selv. Det var først de sidste måneder, inden jeg flyttede ud, at jeg erkendte at Østervang kun var til for at hjælpe. Personalet på Østervang er både hjælpsomme og vejledende

 

Pige 18 år HF studerende, har boet på Østervang i 3 år

Den største ressource jeg har haft, er Østervang. På Østervang har der altid været plads til forskellighed, og her har pædagogerne hjulpet mig med at udvikle mig selv. De har støttet mig i både godt og ondt. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden Østervang, de har gjort mig til den person jeg er i dag. Pædagogerne har altid været smilende, forstående og hjælpsomme. Når jeg kikker forbi Østervang den dag i dag bliver jeg altid mødt med åbne arme”.

 

Dreng 21 år Landbrugselev, har boet på Østervang i 7 år

Min tid på Østervang har givet mig en masse gode værktøjer til at håndtere vrede, og håndtere at være ked af det. Jeg har fået oplevet en masse spændende ting, og fået et andet syn på resten af verdenen, og ikke mindst en masse nye venner, og nogle gode tætte bånd med pædagogerne og beboerne”.

 

Udsagn omkring Østervang fra nuværende børn/unge:

 

Pige 15 år, 8. klasses folkeskoleelev

Jeg havde ingen kendskab til Østervang, da jeg fik besked om, at jeg skulle flytte hertil. Det var derfor dejligt, at min rådgiver kunne fortælle mig noget om Østervang, og at jeg fik mulighed for et besøg inden indflytning, hvor jeg fik en god fremvisning.
I starten da jeg flyttede ind var det lidt svært, fordi det var noget andet og anerledes end at bo i plejefamilie.
Jeg har boet her i over 1½ år nu. Der har været mange gode og sjove fælles oplevelser og aktiviteter i den tid jeg har boet her. Jeg kan især godt lide vores ferier.
Der kan også være svære situationer, så alt er ikke lyserødt hele tiden. Så hjælper pædagogerne med gode råd, og andre måder at tænke på.
Lige nu går det rigtig godt for mig, skolen fungerer super godt, jeg har fået en fritidsinteresse og har fået gode venskaber”.

 

Pige 12 år 5. klasses skoleelev

Det har været lidt hårdt at skulle møde mange nye mennesker og lære nye regler, da jeg flyttede ind, men når først man har lært dem at kende, så bliver det nemt at samarbejde. Jeg har brug for hjælp til at ændre på min væremåde, det kan jeg få af de voksne på Østervang, de er her for at hjælpe mig.
Det er dejligt at de voksne har tid til at snakke med mig når jeg har brug for det”.
Mit mål er at blive bedre i skolen til matematik og dansk, jeg oplever at de voksne på Østervang altid har tid til at hjælpe mig med”.

 

 

Udsagn omkring Østervang fra ansatte:

 

Pædagog på Østervang gennem 14 år

Det er utrolig givende at deltage i et samarbejde på Østervang, hvor det at skabe tryghed og tilføre de elementer som understøtter en positiv udvikling, er nogle af de centrale værdier. På Østervang tænkes der i forskellige pædagogiske tilgange, hvor vi forsøger at møde den enkelte med anerkendelse og respekt, dette harmonerer rigtig godt med mine egne værdier og menneskesyn.
Jeg sætter en stor ære i at gøre en forskel for de børn og unge, som jeg møder på Østervang, og har en grundlæggende forventning om, at vi sammen kan skabe gode resultater og oplevelser.”

 

Pædagog på Østervang gennem 8 år

Det at arbejde på Østervang er spændende, udfordrende, givende og lærerigt, jeg har været meget begejstret over at arbejde med alle de børn og unge jeg har mødt igennem tiden på Østervang